Vognbaneskift
Hvad er et vognbaneskift? Her gennemgår vi reglerne for vognbaneskift, så du kan køre sikkert i trafikken eller blive klar til din teori- og køreprøve.
Hvad er et vognbaneskift?
For at kunne forstå begrebet “vognbaneskift” er det nødvendigt at kende definitionen på en “vognbane”. Vognbanerne er de baner, som kørebanen kan opdeles i, hvor hver bane er bred nok til firehjulede køretøjer (også hvis vognbanerne ikke er markeret med afstribning), jf. Færdselslovens § 2, stk. 28.
Et vognbaneskift er altså ikke muligt, hvis du kører på en vej, der ikke har plads til, at mindst to firehjulede køretøjer kan køre i samme færdselsretning side om side. De fleste veje har mindst to vognbaner af praktiske årsager, så modkørende trafik kan passere hinanden. Vognbanerne er for det meste adskilt med hvid afstribning på vejen (gul afstribning ved vejarbejde). Vognbanen er altså den bane, du kører i – skifter du til en anden vognbane, foretager du et vognbaneskift.
Hvornår foretages et vognbaneskift?
Kører du ud over vognbanestriberne, har du foretaget et vognbaneskift. Der kan være flere forskellige grunde til, at du vil eller er nødt til at foretage et vognbaneskift.
Vognbaneskift for at overhale
En overhaling er, når du vil passere en forankørende i din vognbane; så er du nødt til at foretage et vognbaneskift for at komme udenom. En overhaling skal altid ske venstre om. Der er kun ét eneste tilfælde, hvor det er tilladt at overhale indenom, og det er, hvis forankørende giver tegn til eller er i færd med at svinge til venstre – så må du overhale højre om.
Ved kø-kørsel med flere rækker, må du gerne passere et køretøj højre om; følger du bare hastigheden på den forankørende, er der ikke tale om en overhaling, men en forbikørsel.
Skift vognbane inden sving og frakørsel
Er der to eller flere vognbaner i et vejkryds eller ved en frakørsel, skal du i god tid forberede svinget ved at søge over i vognbanen, der er tættest på din ønskede svingretning. Er der en højre- eller venstresvingsbane, skal du naturligvis bruge den.
- Vil du foretage et højresving, skal du altså holde dig i den inderste vognbane (længst muligt til højre)
- Vil du foretage et venstresving, skal du placere dig i den yderste vognbane (længst muligt til venstre)
Hvad skal man gøre ved et vognbaneskift?
Inden et vognbaneskift skal du være opmærksom på, om det vil være til “fare eller unødig ulempe” for andre. Det gør du ved at orientere dig grundigt; både fremad, bagud i bakspejlet og sidespejlet samt kigge over skulderen (remsen “spejl-spejl-skulder” er god at bruge) før du foretager et vognbaneskift.
Brug blinklyset ved vognbaneskift
Blinklyset på bilen skal bruges til at vejlede den øvrige færdsel, så dine medtrafikanter ved, hvad du har tænkt dig at gøre, og hvordan de kan placere sig mest hensigtsmæssigt i forhold til dig. Det er dog ikke lovpligtigt at bruge sit blinklys, når man foretager et vognbaneskift; med mindre man kører på motorvejen. På motorvej er det lovpligtigt at blinke, når (inden) du skifter vognbane – for eksempel hvis du foretager en overhaling.
Afmærkning på kørebanen
Striberne på kørebanen er afgørende for, hvorvidt du må foretage et vognbaneskift eller ej.
Vognbanelinjer
En vognbanelinje har korte streger og lange mellemrum. Den kan bruges til at angive adskillelsen mellem to vognbaner. Du må kun overskride en vognbanelinje, hvis det kan ske uden at være til unødig ulempe eller fare for andre, jf. Færdselslovens § 18, stk. 2. Ydermere kan vognbanelinjer bruges i vejkryds for at vejlede svingende færdsel.
Varslingslinjer
En varslingslinje har lange streger og korte mellemrum. Den kan bruges til at angive adskillelsen mellem to vognbaner. Du må kun overskride en vognbanelinje, hvis det kan ske uden at være til fare eller unødig ulempe for andre, jf. reglerne for vognbaneskift. Varslingslinjer kan også bruges i vejkryds for at vejlede svingende færdsel.
Forskellen på vognbanelinjer og varslingslinjer er, at varslingslinjen bruges som en advarsel om, at der kommer en spærrelinje, eller at der generelt er dårlige oversigtsforhold, så der skal altså udvises særlig agtpågivenhed, hvis du krydser en varslingslinje. En manøvre, hvor du krydser varslingslinjer, må også kun ske, hvis den kan færdiggøres inden spærrelinjen.
Spærrelinjer
En spærrelinje er en ubrudt linje, der bruges til at angive adskillelsen mellem to vognbaner. Du må ikke overskride eller krydse en spærrelinje – heller ikke for at svinge i et vejkryds, vende, ved indkørsel til en ejendom eller lignende. Er der særlige forhold som et parkeret køretøj eller vejarbejde, der gør det nødvendigt at overskride spærrelinjen, kan dette ske med særlig agtpågivenhed.
Oplysningstavler
Færdselstavlerne for henholdsvis sammenfletning og vognbaneskift er svære for mange at kende forskel på. Faktisk er det kun 1 ud af 4 bilister, der med sikkerhed kan sige, hvilket skilt betyder hvad.
Oplysningstavle E 16,2, “Vognbaneforløb med vognbaneskift,” oplyser om foreliggende vognbaneskift. Som du kan se, fortsætter vognbanestriberne, og derfor er der tale om et vognbaneskift.
Oplysningstavle E 16,1, “Vognbaneforløb med sammenfletning,” oplyser om en foreliggende sammenfletning. Som du kan se, er der ingen vognbanestriber, og derfor gælder flettereglerne – når stregerne slettes, så skal der flettes.
Læs mere om: Oplysningstavler
Hvad er forskellen mellem vognbaneskift og sammenfletning?
Forskellen på et vognbaneskift og en sammenfletning er, hvem der har vigepligt. Når du vil foretage et vognbaneskift, er det dit ansvar, at manøvren kan ske uden at være til “unødig ulempe eller fare” for trafikanter, der kører i vognbanen, du vil skifte til. Kan det ikke lade sig gøre, er det dig, der skal holde tilbage.
Når det er sagt, er det god stil lige at lette lidt på speederen, hvis du kan se, at en medtrafikant forsøger at skifte vognbane – så glider trafikken lidt lettere. Ophører vognbanelinjerne gælder reglerne for sammenfletning, og trafikanter skal udvise gensidig hensyntagen og gøre plads til hinanden.