Vigepligt
Vigepligt handler om, hvem der skal holde tilbage for hvem i trafikken. Det er vigtigt at have styr på sin vigepligt, da der ellers kan opstå farlige situationer – faktisk er overtrædelser af vigepligten en af de hyppigste årsager til trafikuheld. Derfor vil manglende overholdelse af vigepligt medføre både bødestraf og klip i kørekortet – forårsager overtrædelsen et uheld, bliver kørekortet frakendt betinget. Loven for vigepligt gælder ifølge Færdselslovens § 26, stk. 2-4 samt 6. I denne artikel vil vi gennem alt du skal vide, når det kommer til vigepligt. I Færdselsloven skelner man mellem to vigepligtsregler - Ubetinget vigepligt og højre vigepligt.
Ubetinget vigepligt
Ubetinget vigepligt betyder, at du skal holde tilbage (vige) for al færdsel fra både højre og venstre.
Ifølge Færdselslovens § 26, Stk. 3. Gælder ubetinget vigepligt ved:
- Udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende
- Enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt.
- Ved indkørsel i rundkørsler gælder vigepligten også.
Højre vigepligt
Højre vigepligt betyder, at du skal holde tilbage (vige) for al kørende trafik fra højre side.
Ifølge Færdselslovens § 26, Stk. 4 beskrives højre vigepligt således:
“Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt)”
Altså, hvis du eller de tværkørende ikke kan se vigepligtstavler, hajtænder og samtidig ikke kører ud fra parkeringsplads, fortov, cykelsti samt hvad de rnævnes under ubetinget vigepligt, gælder reglerne for højre vigepligt.
Hvornår har man overholdt sin vigepligt?
For at overholde sin vigepligt, må man ikke være til gene for dine medtrafikanter; det vil sige, at du skal kunne nå ud og op i fart, uden at den bagvedkørende indhenter dig og er nødt til at bremse.
Hvis du er i tvivl om vigepligten, er det bedst at lade være med at tage chancer. Det er altid vigtigt at være opmærksom på, om dine medtrafikanter holder tilbage; også selvom du har forkørselsret, og de har vigepligt.
Hvem har forkørselsret?
Forkørselsretten er ikke altid lige til at gennemskue, men det er vigtigt at kende til vigepligt og forkørselsret, så du kan færdes sikkert i trafikken. Der er forskellige regler for vigepligt og forkørselsret, afhængig af hvilken type krydsning du står overfor.
Du har vigepligt, hver gang du møder hajtænder eller et stop-skilt, men også når du krydser du et fortov, en cykelsti eller anden belægning, som er hævet over kørebanens niveau. Her skal du holde tilbage (vige) for trafikanter fra både højre og venstre side. Dette gælder også ved udkørsel fra grunde/ejendomme, parkeringspladser og markveje (eller anden underordnet vej). Ved indkørsel i rundkørsler gælder vigepligten også.
Lovlige overtrædelser af vigepligten
Der kan dog være tilfælde, hvor det er nødvendigt at køre ud over hajtænder, et fodgængerfelt, cykelsti eller fortov for at få bedre udsyn. Dette er lovligt, såfremt ingen fodgængere eller cyklister forulempes.
Vigepligt i lyskryds
Hvis du kommer til en lyskurv, som er gået ud, er der ingen grund til panik, hvis du kender reglerne for vigepligt. Hold øje med skiltning af hajtænder (et trekantet skilt med spidsen nedad) – trafikanter, der kommer fra en vej med dette skilt har vigepligt for de andre.
Vigepligt ved vognbaneskift og sammenfletninger
Når du foretager et vognbaneskift, må du ikke være til ulempe for bagfrakommende trafikanter. Det vil sige, at du ikke må køre ud foran nogen, hvis de bliver nødt til at bremse for dig. I en sammenfletning har den forreste bil altid forkørselsret.
Hvad er almindelig vigepligt?
Der er som sådan ikke noget i den danske færdselslov, der hedder “almindelig vigepligt”. Vigepligtsreglerne er inddelt i to kategorier; ubetinget vigepligt og højrevigepligt. Der er vigepligt, hvis du krydser andres vej, skal ud fra en sidevej, ind i en rundkørsel eller over i en anden vejbane.
Hvem skal holde for hvem?
- Du skal holde tilbage, hvis du krydser en andens vejbane, kører ud fra grund/ejendom, parkeringsplads eller markvej (eller anden underordnet vej).
- Du skal holde tilbage ved indkørsel i rundkørsler for vognbaner der ligger lige foran dig. Trafikanter, der allerede er i rundkørslen, har forkørselsret. Krydser du en cykelsti, når du skal ud af rundkørslen, har du vigepligt for cyklisterne.
- Du skal holde tilbage for bagfrakommende trafikanter, hvis du vil lave et vognbaneskift. Det vil sige, at du kun må skifte vognbane, hvis dette kan ske uden at genere de bagvedkørende. De har forkørselsret – du har vigepligt.
Overtrædelser af færdselslovens vigepligter
Overtræder du vigepligten, kan det medføre både bødestraf og klip i kørekortet. Er der tale om en særlig grov overtrædelse, kan kørekortet blive frakendt dig betinget eller ubetinget.
Hvor mange vigepligter er der?
Der findes 2 typer vigepligt i Danmark – hverken mere eller mindre. Man skelner mellem ubetinget vigepligt og højrevigepligt. Der er højrevigepligt alle steder, hvor der ikke er ubetinget vigepligt.
I den danske færdselslov er der IKKE noget, der hedder betinget vigepligt, venstre vigepligt eller ubetinget højrevigepligt.
Vigepligt når den ene vejbane er spærret
Hvis du kommer til et køretøj, vejarbejde eller en chikane, der spærrer din kørebane, skal du holde tilbage for modkørende – du har vigepligt, hvis du skal over i en andens vejbane for at komme forbi.
Vigepligt er vigtigt
Derfor er det vigtigt, at du kender reglerne for vigepligt, så du kan færdes trygt i trafikken. Husk på, at vigepligten ikke kun gælder ved hajtænder og stop-skilte – men også ved mange andre typer af krydsninger. Så vær altid opmærksom, når du kører, og se dig godt for, før du træder gassen i bund. På den måde kan du undgå farlige situationer og samtidig blive fri for bøder og klip i kørekortet.