Højre vigepligt
Højre vigepligt er en lov, der hjælper med at forhindre uheld på vejen. Du skal holde tilbage for al trafik, der kommer fra din højre side. Dette gælder især i villakvarterer, hvor alle veje synes at have lige status, og der ikke er skiltet eller anden indikering af, at nogen har ubetinget vigepligt. I så fald gælder reglen for højrevigepligt. Læs mere om højre vigepligt her på siden.
Undersøgelser har desværre vist, at mange danskere – selvom de har et kørekort – er enten uvidende om eller usikre på reglerne for højre vigepligt, hvilket kan føre til farlige situationer på vejene.
Hvad er højre vigepligt?
Højre vigepligt er én af de to typer vigepligt, der findes i den danske færdselslov.
Ifølge Færdselslovens § 26, Stk. 4 beskrives højre vigepligt således:
“Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt)”
Højre vigepligt er en lov, der hjælper med at forhindre uheld på vejen. Du skal holde tilbage for al trafik, der kommer fra din højre side. Dette gælder især i villakvarterer, hvor alle veje synes at have lige status, og der ikke er skiltet eller anden indikering af, at nogen har ubetinget vigepligt. I så fald gælder reglen for højrevigepligt.
Men fordi så mange danske bilister er i tvivl om reglerne for højrevigepligt, kan du aldrig tage det for givet, at kørende færdsel fra venstre side vil holde tilbage for dig. Du skal altid orientere dig grundigt for at sikre, at bilerne fra venstre overholder deres højrevigepligt og lader dig køre først.
Hvornår er der højre vigepligt?
Der er højre vigepligt alle steder, hvor der IKKE er ubetinget vigepligt. Man har højrevigepligt, når der ikke er skiltning eller anden afmærkning, der indikerer andet. Der er højre vigepligt, når du kører i et vejkryds uden lysregulering, hvor ubetinget vigepligt ikke er indikeret.
Du har højrevigepligt hvis:
- Der IKKE er nogen færdselstavler der indikerer ubetinget vigepligt
- Du IKKE kører ud fra en parkeringsplads
- Du IKKE kører ud fra en ejendom eller et grundstykke
- Du IKKE kører ud fra en tankstation eller lign.
- Du IKKE kører ud fra en gågade
- Du IKKE kører ud fra en markvej, sti eller anden type tydeligt underordnet vej
- Du IKKE kører ud fra et opholds- eller legeområde
- Du IKKE kører over et fortov, en cykelsti eller rabat
Hvem har højre vigepligt?
Når du har højre vigepligt, skal du holde tilbage for al trafik, der kommer fra din højre side. Du bør dog stadig være opmærksom på, om trafikanter, som kommer fra din venstre, overholder deres højrevigepligt og holder tilbage for dig.
Hvornår er der ikke højrevigepligt?
Der er ikke højre vigepligt steder, hvor andet er skiltet. De steder, hvor ubetinget vigepligt IKKE er anvist, gælder højrevigepligt ALTID (ved vognbaneskift og sammenfletninger gælder reglerne for ubetinget vigepligt, selvom det ikke er skiltet).
Særlige situationer med højrevigepligt
Reglerne for højrevigepligt træder også i kraft i særlige situationer; for eksempel hvis lysreguleringen er ude af drift, og der ikke er skiltning eller afmærkning (hajtænder, stopskilt eller -linje), som indikerer, at der er ubetinget vigepligt. I sådanne situationer bør du dog køre ekstra forsigtigt, da du overhovedet ikke kan forvente, at dine medtrafikanter kender til reglen om højre vigepligt.
Hvorfor er højre vigepligt vigtig?
Reglen om højrevigepligt hjælper med at forhindre uheld på vejen, da det giver en klar indikation af, hvem der skal holde tilbage. Dette er især vigtigt i travle villakvarterer eller i situationer, hvor færdselsforholdene ikke er helt klare.
Højrevigepligten blev indført for at gøre det lettere og mere sikkert for alle at færdes på de danske veje – når alle vidste, at de skulle holde tilbage for trafikanter fra højre og havde forkørselsret over alle trafikanter fra venstre, gled trafikken meget lettere. I dag ved vi dog, at det i mange tilfælde er nemmere at have ubetinget vigepligt fra mindre sideveje.
Læs også om: