Bliv uddannet kørelærer hos LZ Køreskole med beståelsesgaranti
Jobbet som kørelærer er populært og har en særlig tiltrækningskraft på både unge og ældre, som elsker at køre bil og gerne vil have et arbejde, hvor de kommer i kontakt med mange mennesker i løbet af dagen. Som kørelærer er du din egen herre og kan helt selv bestemme dine arbejdstider, ferier og fridage.
Tag uddannelsen som kørelærer hos LZ Køreskole
Hos LZ Køreskole bliver du uddannet af Loay, og du vil blive en del af et aktivt og levende køreskolemiljø med mange elever og andre kørelærere. Du vil både møde elever, der tager kørekort for første gang, og elever med en betinget/ubetinget frakendelse af kørekortet i bagagen, som derfor skal have supplerende køreundervisning eller generhvervet kørekort.
Hos LZ Køreskole er der altid masser af køreskoleelever at øve sig på, og derfor kan du få mange flere timers undervisning, end der er mulighed for andre steder. Som noget ekstra tilbyder vi hos LZK, at du kan prøve igen uden yderligere beregning, hvis du ikke består kørelærer-prøven i første forsøg.
Kørelæreruddannelse med beståelsesgaranti!
Uddannelsesmuligheder
Kørelærer uddannelse
Kørekort uddannelse med beståelsesgaranti, hvor du bliver uddannet af Loay. Fleksible muligheder for uddannelsessammensætning.
Varighed: 7-8 måneder
Pris: Kontakt LZ Køreskole
Min. alder: 24 år
Uddannelse med franchise
Mulighed for at opstarte en LZ afdeling i egen by efter bestået uddannelse. LZ kan være meed til at medfinansere din uddannelse.
Franchise er kun mulig ved:
- Den rigtige lokation
- Den rigtige person
Kontakt os og book et møde med os.
Er kørelæreruddannelsen noget for dig?
Kørelærer uddannelsen henvender sig til dig, som både har kørselserfaring og lyst til at undervise andre. Hvis du godt kan lide at køre bil, at arbejde med mennesker og at planlægge dine egne arbejdstider, så kan kørelærer uddannelsen være noget for dig.
Har du den perfekte personlighed? Få en LZK franchise
Hvis du har den helt rigtige personlighed, og vi føler, at vi passer sammen, så vil vi gerne åbne en afdeling sammen med dig. Der kan naturligvis aftales en god pris, hvor vi helt eller delvist betaler din uddannelse, hvis der efterfølgende kan anlægges en franchise i din by. Vi lægger stor vægt på, at du skal have en livlig personlighed, så du kan få fat i eleverne.
Hvor lang tid tager det at blive uddannet kørelærer?
I gennemsnit tager det 7-8 måneder at blive uddannet kørelærer, men vi kan sammensætte uddannelsen, så den passer til dine behov, og uddannelsen kan sagtens tilpasses, så du kan tage kørelæreruddannelsen ved siden af et fuldtidsarbejde.
Hvordan foregår uddannelsen til kørelærer?
På kørelæreruddannelsen lærer du at forberede og gennemføre teoriundervisning af elever i et antal lektioner samt at forberede og gennemføre praktisk køreundervisning af køreelever på øvelsesbane, køreteknisk anlæg og vej. Under kørelærer uddannelsen skal du både bestå en skriftlig forprøve samt en mundtlig og en praktisk afsluttende prøve.
Forprøven varer halvanden time og består af 45 ja/nej-spørgsmål og afholdes to gange om året (juni og december). Første del af den afsluttende prøve (eller den praktiske prøve) er, at du skal undervise elever i teori. Dernæst er der en kundskabsprøve, og hvis du består disse prøver, kan du tage den sidste del af prøven, som er praktisk køreundervisning af en elev. I den praktiske prøve vil du blandt andet blive bedømt på dine pædagogiske evner. Den afsluttende prøve afholdes to gange årligt.
Hvad kræver det at blive kørelærer?
For at kunne blive kørelærer, skal du opfylde nogle krav. For det første skal du være sund og rask – hvis du er det mindste i tvivl, bør du spørge din praktiserende læge. Dernæst skal du være fyldt 24 år og have haft kørekort de seneste 2 år uden frakendelser i perioden. Du må desuden ikke være straffet for forhold, som kan give grund til fare for misbrug af din stilling som kørelærer. For at kunne tilmelde dig kørelærer-eksamen skal du have dansk CPR-nummer og folkeregisteradresse i Danmark.
Du skal også have kørekort til både almindelig personbil, stor motorcykel, lastbil og lastbil med påhængsvogn. Derudover skal du have pædagogisk erfaring, have almen voksenpædagogisk grunduddannelse eller tilsvarende.
Formelle krav
For at kunne blive kørelærer, skal du opfylde følgende formelle krav:
- opfylde særlige helbredskrav
- være fyldt 24 år
- have haft kørekort de seneste 2 år uden frakendelser
- have kørekort til motorcykel (kategori A), personbil (kategori B), lastbil (kategori C) samt lastbil med påhængsvogn (kategori C/E)
- have almen voksenpædagogisk grunduddannelse eller tilsvarende
- ikke være straffet efter Straffelovens § 78 stk. 2
- opfylde bestemmelserne for straf, uddannelse, prøve, førerret og alder, jf. Færdselslovens § 66, stk. 1
Hvis du er i tvivl om ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.